Kristeligt Dagblads logo
Facebook Twitter

Af Morten Mikkelsen Kim Schou


Hånden griber om kuglepennen. Pennen sættes til papiret. Ord tager form. Hjernens ideer, hjertets stemninger, kanaliseret gennem arm, hånd og fingre til det hvide papir. En digter er på rejse i Jugoslavien sammen med sin voksne søn og to forlæggere, og i dalen Brajcino får hun en tanke, der skal noteres ned. Det kunne være en indkøbsliste eller et ligegyldigt dagbogsnotat. Det er det ikke. Digteren hedder Inger Christensen, og notatet er et af de allerførste udkast til mestersonetten, det 15. digt i sonetkransen Sommerfugledalen – et requiem.
Nogle år senere, i 1991, udkommer hendes værk, pænt trykt med tegn skrevet harmonisk

på tastatur, og her godt 25 år efter er det anerkendt som et hovedværk i nyere dansk lyrik, men det begyndte med håndskrift på et almindeligt A4-ark. De hurtigt, personligt udarbejdede tegn findes i dag i Håndskriftsamlingen på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor forsker, ph.d. Thomas Hvid Kromann siden har studeret den med stor interesse. - Når man forsker i genetisk litteraturkritik, altså værkernes tilblivelseshistorie, er det spændende, hvis man kan finde den første gnist, der starter hele værket. Der findes intet mere formfuldendt end en mestersonet. Hele digtet er underlagt meget præcise formmæssige regler, så hvert ord er valgt med stor omhu. I den

sammenhæng er det interessant at studere den indledende vaklen og se, hvordan den udvikler sig til det fuldendte værk,” fortæller Thomas Hvid Kromann.
Efterhånden vil Det Kongelige Bibliotek modtage mindre håndskrift og mere tastaturskrift. Færre udkast og litterære mellemregninger. Flere elektroniske Word-dokumenter, hvor nye versioner af teksten har overskrevet den tidligere, som så er væk. Forskerne vil stadig have masser af skrift, men mindre personlig indledende vaklen med kuglepen på papir. Noget vil være gået tabt.
Denne artikel er skrevet af en journalist, som i 1970’erne og 1980’erne er blevet oplært i det danske skolesystem til med velspidset blyant at skrive læselig formskrift i linierede kladdehæfter, men det er fortid. Jeg lever af at skrive. Hver dag forbruger jeg bunker af papir og slider kuglepenne op i arbejdet med at frembringe tekst. Men bortset fra et enkelt postkort og en hurtigt noteret besked til de nærmeste har det, der var skrevet direkte fra min hånd, i mange år kun været notater hurtigt og sjusket henvendt til mig selv. Indtil denne artikel.
BlyantspidserBlyantspidser
Bøger og aviser har i hundreder af år været skrevet med trykte bogstaver. Men på kort tid har nye revolutioner bevirket, at også brevet, udkastet og notatet ofte er skrevet på et tastatur. Skolebørn lærer stadig at skrive tekster i hånden, men skolens skriveundervisning slutter efter 4. klasse. Stile og afgangsprøver tastes ind, og i stedet for fortidens fine ordenskarakter til den pæne, ensartede håndskrift, belønnes godt layout på computeren. Selv papirlapperne med hemmelige beskeder, vi sendte rundt bag lærerens ryg, er afløst af sms’er.En britisk undersøgelse viste i 2014, at hver tredje voksne person slet ikke havde skrevet noget i hånden

i et halvt år. Dermed er en periode på cirka 200 år slut. Perioden, hvor det at skrive tekst til andre i hånden var noget, alle mennesker i vores ende af verden lærte og derefter praktiserede. Før 1814 var det ikke alle, der fik lært at skrive. Efter 2014 kan vi alle stadig skrive i hånden, men det er ikke længere alle, der gør det.

Et tastatur er fantastisk til at skrive om på tekst og jonglere med afsnit, så hvad er der egentlig galt? Hvad er ved at gå tabt? Det er adjunkt i organisationskommunikation ved Syddansk Universitet Christian Mosbæk Johannessen, i samarbejde med forskere fra Marseille

i Frankrig og Birmingham i Storbritannien, ved at forberede et forskningsprojekt om. Hans tese er, at håndskrift rummer mere sansemotorisk information, end vi er klar over. Det er ikke ligegyldigt, om ordene er håndskrevne eller tastede, fordi det er hele kroppe, der kommunikerer. Ikke bare hjerner. Derfor går vigtig personlig og sanselig information tabt, hvis vi altid kommunikerer med tastatur.
KladdehæfteKladdehæfte
- Tastaturskrivningens succes hænger sammen med en efter min mening fejlagtig forestilling om, at vores hjerne afvikler kognitive processer som når en computer afvikler instrukser. Vi forestiller

os ofte, at læsning og skrivning af bogstaver svarer til computerens indkodning og udkodning. Men kognitionsforskere bliver mere og mere klar over, at der også er et stærkt og vigtigt sansemotorisk element i skriftlig kommunikation. Skrift kan, foruden det der står, udtrykke en masse personligt og stemningsrelateret, afhængigt af hvordan det er skrevet, hvor hurtigt og energisk eller hvor langsomt og kontrolleret, man har trykket med kuglepennen, forklarer han. Christian Mosbæk Johannessen fremhæver, at det efterhånden er videnskabeligt velbeskrevet, blandt andet af forskere fra Princeton University i USA, at elever og studerende

bedre lærer og husker et stof, som de lytter til og undervejs nedfælder notater om med blyant på papir, end hvis de sidder ved et tastatur og ordret skriver hele forelæsningen ned. For hjernen, hukommelsen og kroppen bruges meget forskelligt, når vi skriver og når vi taster: - Der er i håndskrivningen en sansemotorisk inderlighed, som indvirker på vores forståelse og hukommelse.

Anne Mette Hansen, lektor ved Københavns Universitet og leder af den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, fortæller, at vi danskere har været håndskrivere i mindst 1300 år,


fra de tidligste runesten til den nyeste smartphone, selvom vi først har fået alle med, siden skolereformen i 1814 førte til, at så godt som alle lærte at skrive.
Runesten

Runesten
- Men der findes masser af håndskrevne breve bevaret fra middelalderen og tidligere, både fra private og offentligt kendte mennesker. Allerede i 1300-tallet var håndskrivning slået godt igennem blandt adel, borgere og især i klosterkulturen, fortæller hun. Siden romernes alfabet fortrængte runerne skete der en gradvis udvikling, hvor trykt skrift og sammenbundet, kursiveret håndskrift blev mere forskellig. Fra cirka 1875

vandt skråskrift frem og blev indført i skolen, men i 1940’erne udviklede norske Alvhild Bjerkenes en ny håndskrift, som i Danmark blev indført i 1952 af Christian Clemens under navnet formskrift. Den dominerer i dag, selvom der er en udbredt længsel tilbage til skråskriften som en mere ordentlig og voksen måde at skrive på. Betegnelsen er i dag ændret til grundskrift, men skriften er omtrent den samme.

Håndskrift i Danmark: De ældste skrifter stammer fra Ægypten og Mesopotamien i oldtiden. I Norden er der gjort runefund fra cirka år 200. I den sene vikingetid vandt latinske bogstaver indpas. Den ældste bevarede skrift på papir fra Danmark er Dalbybogen, som blev skrevet på latin i 1100-tallet. Den ældste dansksprogede skrift på papir er en kopi af Skånske Lov fra 1250. Trykte bøger går tilbage til Gutenberg i 1400-tallet, som anvendte gotisk skrift. Frem til 1875 var gotisk og nygotisk skrift dominerende, hvorefter latinske bogstaver tog over i den nutidige udgave.
Mens der er eksperter i billedkunst, der siger, at de fleste voksne omtrent har tegnefærdigheder svarende til en 10-årig, fordi det var i den alder, vi holdt op med

at tegne, skulle det nødig være sådan, at voksne danskere fremover har en håndskrift som en 10-årig, fordi folkeskolens slutmål for håndskrivning nu ligger i 4. klasse. Marie Elmegaard, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, underviser især i de ældste klasser og samlet set er hun ikke imponeret over elevernes håndskriftfærdigheder: -De politiske vinde blæser i retning af at vægte de digitale muligheder og tastaturskrift, og det præger også eleverne. Men håndskrift er så integreret en del af vores kultur som personligt identitetsskabende,

at der stadig findes elever, som beder om at få kladdehæfter og gør sig umage med at bruge blyant og kuglepen til at øve og udvikle deres egen skrift.
Postkort

Postkort
At håndskrift udtrykker personlig identitet ved Dorit Aagaard mere om end de fleste. Hun har beskæftiget sig med grafologi siden 1975 og arbejder som terapeut med at hjælpe mennesker med at få løst deres problemer, blandt andet ud fra analyser af håndskrift. - Håndskriften afspejler den personlige udvikling, så hvis en 50-årig har en skrift.

som en 15-årig, er det udtryk for, at han er gået i stå i sin generelle udvikling som menneske, siger hun. For Dorit Aagaard er skråskrift og formskrift lige godt, det væsentlige er, at man udvikler en skrift med personligt særpræg. - Jeg synes hverken man skal følge forskrifterne direkte eller anstrenge sig for at skrive sært. Find en afslappet måde at skrive på, så er resultatet sjældent så grimt, som den enkelte selv tror, siger Dorit Aagaard. Når hun analyserer håndskrift, sammenstiller hun flere variabler. Det kan være langsom eller hurtig, stor eller

lille, snæver eller bred, tryk eller tryksvag skrift. Desuden ser hun på helhedstegn som rytme og elasticitet i skriften.
Blyant

Blyant
- Trykket i sig selv siger ikke noget om den skrivende. Men hvis det ses sammen med hurtighed og skråhed, viser det hen imod en aktiv kraft og styrke. Det siger noget om viljestyrke evne til at anstrenge sig. Kombineres trykket med langsomhed og snæverhed, bliver energien holdt tilbage, og vi ser en person, hvor energien er mere tyngende end befriende og som kommer til at lide under hæmninger og krampagtighed, forklarer grafologen.

Hun tilføjer, at skriftens tryk bedst ses og mærkes på bagsiden af papiret. Derfor er det nødvendigt at have det originale stykke papir, når man skal vurdere karakteregenskaber ud fra håndskrift.
Post-it

Post-it
Så måske forsvinder noget af personligheden også fra håndskriften, blot den optrykkes i en avis eller gengives på en digital platform. Men den er stadig mere personlig end tastaturskrift. Trykte og digitale flader kan mange ting. Men det er i de håndskrevne tekster som Inger Christensens kuglepenskrøller på A4-arket.

fra Brajcino

fra Brajcino, at både hjerne, hjerte, krop, livserfaring og personlighed træder frem.



Kristeligt Dagblads logo




Facebook
Twitter